HH Ferries Group åbner LAT56° Bistrobar på færgen Hamlet

Regionens nye mødested med lækker mad, gode vine og cocktails – og Øresunds bedste udsigt

Indbyggerne i Helsingborg og Helsingør får et helt nyt spise- og mødested, når HH Ferries Group den 7. februar åbner dørene for LAT56° Bistrobar på færgen Hamlet.

Bistroen bliver regionens nye kvalitetssted at mødes med familie, venner eller forretningsforbindelser og den perfekte ramme for nye fantastiske smagsoplevelser.

Med LAT56° Bistrobar sætter HH Ferries Group en ny og ambitiøs restaurant på landkortet som et tilbud til regionens store publikum, der efterspørger højt kulinarisk niveau, gode vine og cocktails i en indbydende atmosfære – og med regionens bedste og varierende udsigt over Øresund.

”Vi sætter et højt ambitionsniveau for vores nye bistrobar, for vi har mange kunder, som har efterlyst et særlig udsøgt tilbud på Øresund. Derfor har vi lagt kræfter i at imødekomme disse ønsker med et spændende menukort, som også omfatter vegetariske retter, og et højt niveau for vine og cocktails. Når vi samtidig tilbyder indretning og betjening i topklasse, vil vi give kunderne den oplevelse og stemning, de ønsker, ” siger CEO Johan Röstin fra HH Ferries Group.

Arbejdet med at realisere det helt nye bistrokoncept er nået langt, og ved en lille, lukket generalprøve i går var de indbudte gæster begejstrede for den særlige stemning, som konceptet folder ud med udsøgt mad, vin, cocktails og betjening.

”Vi glæder os til, at vi den 7. februar kan slå LAT56° Bistrobars døre op for det publikum, som efterspørger en særlig kulinarisk og stemningsfuld oplevelse på Øresund – uanset om behovet er unikke rammer for frokostmødet eller en særlig aften med kæresten, familien eller vennerne” siger Johan Röstin.

Læs mere