Forretningsområder

Aktiviteterne på overfarten Scandlines Helsingør-Helsingborg er inddelt i de fire forretningsområder Travel, Freight, Food & Beverage samt Retail. Hyppige afgange, høj pålidelighed og muligheden for at få en pause ombord på de fem moderne færger efterspørges på tværs af forretningsområderne og de varierende kundegrupper.

Travel

Biler, busser og gående passagerer udgør de største kundegrupper på Scandlines Helsingør-Helsingborg.  Ruten benyttes dagligt af pendlere med bopæl og arbejde på hver side af Øresund, og af turister og lokale, som gør deres indkøb ombord eller på den anden side af Øresund.

I 2015 transporterede ruten 7,4 mio. passagerer og 1,4 mio. biler, og mere end hver tiende bil på overfarten benyttede AutoBizz Smart-løsningen, som sikrer kunderne den bedste pris på Øresund og en række fordele ombord.

Freight

Vognmænd og lastbilchauffører benytter dagligt overfarten som Øresundsregionens flydende bro. Der er altid en afgang, der passer – og pausen på færgen sparer både køretid og kilometer. Faciliteterne ombord har døgnåbent, og der er indrettet en Truckers Lounge på alle færger.

390.000 lastbiler krydsede Øresund med Scandlines Helsingør-Helsingborg i 2015.

Food & Beverage

På alle færger på ruten kan passagererne nyde enkle og frisklavede retter i FoodXpress samt friskbrygget kvalitetskaffe i Café Ristretto. Ombord på Aurora findes derudover restaurant Waves, som tilbyder frokostretter, á la carte-menu og bar samt varierende events.

Muligheden for at nyde mad og drikkevarer samt shoppe ombord har skabt grundlaget for det svenske begreb ”Tura” – som af de lokale benyttes for at tage færgen, uden at stå af på den anden side af Øresund.

Retail

ShopXpress på alle færger har døgnåbent og tilbyder et bredt udvalg af varer til konkurrencedygtige priser. Passagererne kan se udvalget i butikkerne og om bord på de enkelte færger samt udskrive en indkøbsseddel via websitet Guld Shopping.

Shoppingmulighederne benyttes af turister, pendlere og lokale i nærområdet, som gør deres daglige indkøb ombord eller på den anden side af Øresund.